Video : Tipsbladet
Europa League

Solbakken om Falk: Han får nogle mærkelige skader

Rasmus Falk måtte lade sig udskifte i kampen mod Kiev, med hvad der lignede en hovedskade, men det var det ikke, siger Solbakken til BT.

FC København leverede en super præstation mod Dynamo Kiev, da man på hjemmebane spillede 1-1.

Med det uafgjorte resultat har man givet sig selv en glimrende mulighed for avancement i Europa League.

Læs også:Solbakkens overvejelser: Hvem kan spille to gange 90 minutter?

Kampen var dog ikke lutter positiv, da både Pierre Bengtsson og Rasmus Falk måtte forlade kampen med skader.

Pierre Bengtsson fik en skade lige over hoften, mens Falk gik ud med, hvad der lignede en hovedskade.

Hvad der dog præcis er galt med Falk, ved Ståle Solbakken ikke:

- Vi fik nogle slag undervejs. Falk fik hovedproblemer undervejs. Jeg mener, at han kastede op, eller hvad det var, men han ville i hvert fald ud. Bengtsson måtte også gå ud. Så måtte vi ommøblere, siger Solbakken til BT og fortsætter om Falks skade:

Læs også:Surt show for FCK: N'Doye er ikke klar til mødet med Dynamo Kiev

- Det er ikke hjernerystelse, for så havde han ikke fået lov at spille. Det var et nakkeproblem. Han får nogle mærkelige skader, siger Solbakken.

Hvor lang tid de to spillere er ude vides ikke endnu.

FCK topper med en to kampe igen Gruppe B i Europe League.

Læs også:Solbakken: Hvis FCM havde vores program, havde vi allerede vundet ligaen

Læs også:Glen Riddersholm fik ny advarsel: Nu hedder jeg "Gule Glen"

Læs også:Solbakken: Bendtners bog er ufarlig for FC København