Sportings klubpræsident suspenderer 19 førsteholdsspillere
Foto: Getty Images
Europa League

Sportings klubpræsident suspenderer 19 førsteholdsspillere

Sporting Lissabons klubpræsident har efter sigende suspenderet 19 førsteholdsspillere som følge af en ordkrig, der opstod efter 2-0-nederlaget til Atletico Madrid.

Der er kaos i den portugisiske storklub Sporting Lissabon, hvor klubpræsidenten, Bruno de Carvalho, efter sigende har valgt at suspendere 19 førsteholdsspillere. Det sker få dage efter Sportings 2-0-nederlag til Atletico Madrid, som resulterede i en konflikt mellem flere spiller og de Carvalho.

Efter kampen kritiserede klubpræsidenten nemlig flere spillere – heriblandt forsvarsduoen Sebastian Coates og Jeremy Mathieu – for deres indsats i opgøret på facebook. Derefter var der rygter om, at flere spillere havde nægtet at træne dagen efter, og i en fælles besked på Instagram skrev 18 førsteholdsspillere, at de var skuffet over de Carvalhos kommentarer.

Blandt de 18 spillere var klubbens anfører, Rui Patricio, og viceanfører, William Carvalho, samt flere profiler som Fabio Coentrao, Bruno Fernandes and Gelson Martins.

Den besked fik til gengæld de Carvalho til at svare igen via facebook i et opslag, der nu er blevet slettet. I opslaget skriver han, at de 18 spillere er blevet suspenderet. 

- Alle de spillere, der skrev under på beskeden, er suspenderet med øjeblikkelig virkning og vil blive disciplineret… De forkælede børn tror, at de kan blive ved, men min tålmodighed over for dem, der tror, de er over klubben, er brugt op, skrev han ifølge ESPN.

Sporting møder i weekenden Alvalade i den hjemlige liga, hvor det forventes, at cheftræner Jorge Jesus må stille med B-holdet.

De ligger i øjeblikket på tredjepladsen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.