FC København skal torsdag møde Lokomotiv Moskva på udebane i Europa League, hvor en sejr vil sikre dem en plads i næste runde efter jul. Det sker i en tid, hvor den danske mesterskab har svært ved at få tingene til at hænge sammen i Superligaen. Helt præcist er der 14 point op til Brøndby på førstepladsen, og må selv FCK-manager Ståle Solbakken se det svære i at indhente.
Derfor var der da også plads til en underfundig kommentar fra Solbakken ved pressemødet frem mod kampen imod Lokomotiv, skriver FCK på klubbens officielle hjemmeside.
- Hvis vi vil i Champions League næste år, er vi nok nødt til at lave en United og vinde Europa League," smilede Ståle Solbakken.
Dét ville man komme en del tættere på med en sejr over russerne, som Solbakken mener har rigtig meget at skyde med i opgøret, og man fornemmer, at der er en stor portion respekt for dem fra nordmandens side.
- Lokomotiv er en meget stærk enhed og har været stabile over en meget lang periode. Det kan man også se på tabellen, hvor de ligger nr. 1, men jeg vurderer dog, at de 4-5 øverste hold er ret jævnbyrdige.
- Hvis jeg skal fremhæve nogle spillere er det Farfan, som er god til at løbe i rummet bag forsvarerne og som sikkert har fået boost af, at Peru er kommet med til VM. Fernandes har stor erfaring fra Spanien og England, og så nr. 59, Aleksei Miranchuk, som måske er den med det største potentiale og nok så god, at han kan vise det på en endnu større scene næste sommer," siger FC Københavns Ståle Solbakken, der også gør opmærksom på, at mange af deres spillere kæmper om en VM-plads.
Med tilbage i FCK-truppen er Tom Høgli og Nicolaj Thomsen, men her gør Ståle Solbakken det klart, at man nok ikke skal forvente at se dem fra start, og at det sandsynligvis kun er Thomsen, man kommer til at se i kampen.
Både Tom Høgli og Nicolaj Thomsen er med igen efter at have været ude i længere tid med skader, men vi skal ikke regne med at se nogen af dem i startopstillingen:
"De er fit, men det er ikke det samme som at være match-fit. Begge har trænet med i nogle uger, men har kun spillet lidt reserveliga. De er ikke aktuelle fra start, men det kan godt være, vi får Thomsen at se i løbet af kampen," sagde Ståle.
Kampen mellem Lokomotiv Moskva og FC København spilles torsdag klokken 19, og den bliver sendt direkte på 6'eren.
Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?
Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?
Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.
Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.