Video : Tipsbladet
Europa League

Thorup efter Gent-nederlag i Rom: Betalte en høj pris for lille fejl

Jess Thorups Gent tabte torsdag med 0-1 til Roma, og han ser store muligheder i returopgøret.

Torsdag aften var det langt fra kun FC København, der udgjorde det danske islæt i Europa League. Det samme gjorde den danske træner Jess Thorup med Gent, som tabte med 0-1 ude mod Roma.

Ved det efterfølgende pressemøde gjorde den danske cheftræner det dog klart, at intet var afgjort endnu.

- Muligheden for at gå videre er stadig helt åben, da vi er solide på hjemmebane, og resultatet lader det hele stå åbent inden returkampen. Det er kun halvleg i dysten, lyder det fra Jess Thorup, som mener at den belgiske trups tilgang til kampen skabte usikkerhed og tvivl i Roma-lejren.

Kampens højdepunkter kan desuden ses øverst i artiklen.

Det ene mål, som blev scoret i kampen af Carles Perez er desuden noget, som Jess Thorup ærgrer sig en del over, men han bemærker også positive sider ved kampen.

- Det var en skam, at vi lukkede målet ind, da vi betalte en høj pris for en lille fejl. Holdet stoppede aldrig med at tro på sagen, og særligt i første halvleg skabte vi gode muligheder, fortæller den danske Gent-træner, som alligevel savnede den sidste kvalitet i afslutningerne.

Returkampen mellem Gent og Roma spilles på torsdag.