Video : Tipsbladet
Europa League

Tomasson må undvære dansk Malmö-kaptajn i EL-kamp

Anders Christiansen er stadig ikke blevet sin skade kvit, og derfor er han ikke med i Malmö FF's Europa League-kvalifikationskamp mod Lokomotiva Zagreb.

Efter at have besejret polske Cracovia og ungarske Honved venter der nu kroatiske Lokomotiva Zagreb i den næstsidste kvalifikationsrunde i Europa League for Malmö FF på hjemmebane.

Mens den rutinerede målmand Johan Dahlin formentlig misser resten af sæsonen, så står det også klart, at den svenske klubs danske anfører, Anders Christiansen, stadig ikke er klar til at spille, efter den skade han pådrog sig mod Örebro for to uger siden.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Siden har han misset kampene mod AIK, Honved og senest Norrköping.

Nu må MFF så også undvære deres bedste spiller i torsdagens Europa League-kvalifikationskamp mod Lokomotiva Zagreb.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

- Desværre er han ikke klar endnu. Vi håber, at han er tilbage så hurtigt som muligt, fortæller klubbens danske cheftræner Jon Dahl Tomasson på pressekonferencen forud for kampen.

Kampen mellem Malmö FF og Lokomotiva Zagreb sparkes i gang klokken 19.

Læs også:Overblik: Her er alle kampene til playoff-runden i Europa League

Læs også:Dansker vil slutte karrieren i Malmö

Læs også:Jon Dahl efterspørger hjælp til dommerne