Torreira slutter sig til Bendtner i speciel derby-klub
Foto: Getty Images
Premier League

Torreira slutter sig til Bendtner i speciel derby-klub

Arsenals Lucas Torreira scorede sit første Arsenal-mål i derbyet, og dermed bliver han en del af en fornem derby-rekord.

Lucas Torreira scorede sit første Arsenal-mål, da han scorede til 4-2 og reelt afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel. Han bliver den fjerde spiller, der scorer sit første Premier League-mål for klubben i et derby mod Tottenham.

Her kommer han i fornemt selskab, da de tre andre spillere er Per Mertesacker, Mikael Silvestre og ikke mindst danske Nicklas Bendtner.

Den uruguayanske midtbanespiller kom til klubben i sommer fra Sampdoria i en handel, der er anslået til at være 26 millioner pund værd. I sidste sæson blev det til fire fuldtræffere i det italienske, men det er næppe målene, han er købt for.

Sejren over Tottenham betyder, at Arsenal nu indtager Premier Leagues fjerdeplads med 30 point. Det samme antal point som rivalerne fra Tottenham ligger på femtepladsen med.