Europa League

Trods sen udligning: Mistrati skuffet

Vito Mistrati mener, at Randers var en del bedre end Jablonec.

Randers lignede et hold, der måtte gå fra banen med deres første nederlag i Conference League torsdag aften, men et sent straffespark mod Jablonec endte med en scoring fra Stephen Odey, og så endte det 2-2.

Straffesparket kom efter et frispark tæt på midten af banen fra Vito Mistrati, og han var ikke i tvivl om, at der var straffe. Det fortæller han i et interview med TV 2 Sport umiddelbart efter kampen.

- For mig at se, så var der tydeligt hånd. Men det er jo mig, der slår indlægget, så jeg står rimelig langt derfra, siger midtbanespilleren, som normalt sparker straffe for Randers. Sådan var det ikke denne gang.

Han fortæller, at han allerede inden kampen havde aftalt med Odey, at det var ham, der skulle sparke.

Mistrati fortæller endvidere, at Randers-lejren havde regnet med, at de skulle ud og tage sejren, da de sad i omklædningsrummet i pausen. Men sådan kom det ikke til at gå.

- De var okay på omstillinger, men ellers synes jeg, at vi var noget bedre end dem, så jeg står faktisk her og er lidt skuffet. Vi havde mere kvalitet end dem, og vi vil mere på banen end dem, lyder det fra Vito Mistrati, som dog godt kan leve med det ene point.

Hos Randers var det førnævnte Odey, der tog det meste af opmærksomheden. Læs mere om det her.