Video : Tipsbladet
Europa League

TV: Fantastisk Wass-scoring da Celta slog Krasnodar

La Liga-klubben slog Krasnodar med 2-1 i en kamp, der bød på en glimrende frisparksscoring af Daniel Wass.

Danske Daniel Wass var en nøglefigur i Europa League-opgøret mellem Celta Vigo og Krasnodar. Den 27-årige midtbanespiller scorede direkte på frispark. Langt ude fra feltet knaldede Wass bolden ind bag Kritsyuk i målet. 

Føringen holdt dog ikke længe. For bare 6 minutter senere udlignede Claesson for gæsterne.

Det lignede længe et uafgjort resultat, men i 90. minut dukkede Claudio Beauvue op for hjemmeholdet og bragte Celta Vigo foran med 2-1. Dermed har Celta Vigo stadig en relativt svær udekamp til gode.

Andetsteds slog Lyon Roma med 4-2 i en kamp, der bølgede frem og tilbage. Dermed er Roma pisket til at score to mål hjemme på Stadio Olimpico.

Et endnu rigere opgør - målt på mål - blev spillet i Belgien, hvor Gent tog imod Genk. Her løb gæsterne med en sejr på hele 5-2. Gent brændte desuden straffespark midtvejs i anden halvleg. Kort før tid blev ondt værre, da Esiti fik sit andet gule kort i kampen.