Kampen mellem Arsenal og Qarabag i sidste gruppespilskamp i Europa League torsdag aften var forsinket med tre minutter, men det er nok til, at UEFA har valgt at åbne en sag mod Premier League-klubben.
Arsenal vandt det lidt forsinkede opgør med 1-0 og toppede dermed Europa Leagues gruppe E foran Sporting Lissabon, mens FK Qarabag er ude af europæisk fodbold for denne sæson.
Foruden sagen mod Arsenal har UEFA også startet en sag, der omhandler den Qarabag-fan, som løb på banen med et politisk flag, der refererer til den igangværende konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan.