• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Europa League Morten Jørgensen

Utilfreds Frederiksen: En skidt præstation på rigtig mange parametre

Niels Frederiksen var slet ikke tilfreds med den præstation, Brøndby-spillerne leverede i Finland.

Af Morten Jørgensen

Brøndby legede med ilden i returkampen mod FC Inter Turku, der vandt 2-0 og blot skulle have scoret et mål mere for at sende Superliga-klubben ud af Europa League.

Derfor var Niels Frederiksen heller ikke i det tilfredse hjørne, da han udtalte sig til Brøndbys hjemmeside efter det skuffende og overraskende nederlag i returkampen.

- Der er ingen tvivl om, at det her er ikke en præstation, vi er tilfredse med. Det var en skidt præstation på rigtig mange parametre. Vi havde egentlig et fint resultat ved pausen, selvom vi helst havde set, at vi var foran der, men så skulle vi have gjort det meget bedre i anden halvleg. Det er unødvendigt, at vi gør den her kamp spændende, sagde Brøndby-træneren.

Niels Frederiksen er ellers kommet ganske godt fra start med sejre i sine første kampe som Brøndby-træner, men han så mange ting i kampen mod FC Inter Turku, der kan forbedres.

- Vi manglede noget mod til at spille derinde, og jeg har sjældent set os spille så meget tilbage i banen, som vi gjorde i dag. Og jeg savnede også vilje til at løbe den ekstra meter for sine medspillere. Så der er en masse, vi kan forbedre, og det må vi bare gøre.

Brøndby skal i aktion igen i weekenden, hvor der venter en udekamp mod Randers FC, inden klubben på torsdag skal møde FC Lechia Gdansk i næste runde af Europa League-kvalifikationen.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.