Zenit sikrede godt udgangspunkt
Foto: Dmitry Lovetsky/Polfoto
Europa League

Zenit sikrede godt udgangspunkt

Zenit udnyttede et tidligt overtag mod Torino, da det russiske mandskab sejrede med 2-0.

Zenit og Torino tog torsdag hul på ottendedelsfinalerne, da de to hold tørnede sammen i Europa League. Her blev en udvisning i første halvleg afgørende for værterne, der sejrede med 2-0. 

Hjemmeholdet satte sig hurtigt på indledningen, hvor Rondon og Hulk begge havde gode tilbud. En markant fordel blev dog sikret i kampens 28. minut, da gæsterne så rødt. Marco Benassi modtog klodset sin anden advarsel, og bakken blev dermed stejl for de italienske gæster. 

Overtallet blev udnyttet af Zenit, der kom foran ti minutter efter. Igor Smolnikov måtte se et godt forsøg reddet, men returen var Axel Witsel over og gjorde det til 1-0. Cifre der fik lov til at holde ved pausen. 

Fra starten af anden halvleg pressede værterne på for 2-0 med flere gode tilbud til Hulk. Det var dog Domenico Criscito, der øgede føringen otte minutter efter pausen. Herfra fladt opgøret en smule i tempo, inden gæsterne kom bedre med. 

Maxi Lopez´ forsøg i overtiden var dog det tætteste, Torino kom på at få nettet til at blafre. Med 2-0 sejren sikrer Zenit sig et godt udgangspunkt før returkampen, der spilles den 19. marts i Italien.