6. december er udråbt som officiel Andrea Pirlo-dag i New York
Foto: Getty Images
Generelle

6. december er udråbt som officiel Andrea Pirlo-dag i New York

Mange af de helt store amerikanere har fået en dag tildelt, og nu er det også gået til italieneren Andrea Pirlo, som sluttede sin karriere i New York.

Mange af verdens fodboldfans er enige om, at den tidligere italienske landsholdsspiller Andrea Pirlo med en fortid i klubber som Inter, Milan og Juventus er en spiller, som man kun kan være imponeret af for sin elegante spillestil.

Det er borgmesteren i New York også, og derfor har Bill de Blasio nu udnævnt 6. december til officiel Andrea Pirlo-dag. Det kan Pirlo selv fremvise på sin Instagram-profil, hvor han kan vise et billede af De Blasios nye påfund.

Selv sluttede Pirlo da også karrieren af i New York City, og han udviser stor taknemmelighed i forbindelse med opslaget på det sociale medie.

- New York er ikke kun en fantastisk by, hvor jeg afsluttede min karriere. Det er også en by,, hvor folk arbejder hårdt hver eneste dag for at opnå deres mål. Jeg kunne ikke være mere stolt over, at jeg kan inspirere unge newyorkere og vise dem, at alle kan få deres drømme til at gå i opfyldelse. Tak til borgmester De Blasio for denne mulighed, skriver Andrea Pirlo.

Derfor er det nu tid til at huske på Andrea Pirlo hvert eneste år, når det bliver 6. december.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.