Åge Hareide ikke fan af videoteknologi
Foto: Getty Images
Generelle

Åge Hareide ikke fan af videoteknologi

Videoteknologi kan blive en del af sommerens VM-slutrunde, men den danske landstræner Åge Hareide er ikke tilhænger.

Diverse fodbolddommere har i løbet af den seneste tid kunne gøre brug af et videosystem, når der skulle efterses situationer fra fodboldbanen, men ikke alle steder har det fungeret lige godt.

Til sommerens VM-slutrunde i Rusland kan videoteknologien muligvis også blive benyttet, men det er ikke noget, som begejstrer den danske landstræner – det fortæller han i et interview med TV2 Sport.

- Personligt synes jeg ikke særligt om det. Jeg synes, at fodbold skal have den her diskussionsdel, hvor bolden for eksempel kan være inde eller ude. Det er en del af sport. Fodbold udvikler sig, og når der kommer tekniske hjælpemidler, så bliver det helt sikkert et ærligt spil. Det er punkt et. Så kan de gå ind på en videoskærm for at se, om det er rigtigt eller forkert. Tiden bliver helt sikkert det største diskussionstema, og det må man måske vænne sig til.

Det forventes, at FIFA den 16. marts vil beslutte, om videoteknologien skal tages i brug under sommerens slutrunde.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.