Generelle

Adriano vil på landsholdet igen

Corinthians' nye angriber, Adriano, vil kæmpe sig tilbage på det brasilianske landshold.

Den tidligere Inter- og Roma-angriber er netop skiftet hjem til Brasilien og Corinthians, hvor han her skal forsøge at få gang i karrieren igen, efter Roma har ophævet hans kontrakt.

Og Adriano tror på egne evner, og målet for ham er at komme tilbage til det brasilianske landshold.

- Mit hovedmål er at komme tilbage til landsholdet. Jeg vil igen bære den brasilianske trøje. Og jeg tror på, det kan lade sig gøre, siger Adriano til sin præsentation i sin nye klub ifølge reuters.

Den 29-årige angriber overtager rollen som tidligere storspiller i Corinthians efter Ronaldo har valgt at lade sig pensionere.