Video : Tipsbladet
Generelle

Agent: Paris Saint-Germain er interesserede i Reina

Paris Saint-Germain er ifølge Pepe Reinas agent interesserede i den spanske målmand.

Paris Saint-Germain har i de seneste mange sæsoner ledt efter en sikker sidste skanse, men det er endnu ikke lykkedes for den storsatsende franske klub at finde den rette førstemålmand.

I øjeblikket ser Alphonse Areola ud til at være klubbens førstevalg mellem stængerne, men franskmanden kan muligvis snart blive skiftet ud.

- Jeg kan fortælle dig, at PSGs interesse er rigtig. Kun de to klubber vil være i stand til at bekræfte, om der er et bud eller ej. Hvad der er sikkert er, at Pepe ikke forlænger sin Napoli-kontrakt, fortæller Manuel Garcia Quilon, der er Pepe Reinas agent, til Foot Mercato.

Paris Saint-Germain er, ifølge ESPN, nået til enighed med den spanske målmand omkring en toårig aftale, men de har fået et bud på 37 millioner kroner plus Alphonse Areola afvist af den italienske klub.