Video : Tipsbladet
Generelle

Ajax enig med mexicansk stopper

Ajax Amsterdam har fredag aften præsenteret den mexicanske forsvarsspiller, Edson Álvarez.

Ajax Amsterdam sagde fredag eftermiddag farvel til danske Rasmus Nissen, men nu kan hollænderne formentlig glæde sig over at få en ny spiller til klubben.

På klubbens hjemmeside oplyses det således, at man med CF América er blevet enige om, at Edson Álvarez skifter til hollænderne, hvis han består det obligatoriske lægetjek.

Den 21-årige stopper nåede dermed 107 kampe for mexicanerne, som han desuden lavede fem scoringer for, og han skriver med al sandsynlighed under på en femårig aftale med danskerklubben.

Trods sin unge alder står Álvarez allerede noteret for 28 landskampe for Mexico.