Ajax-spiller i kunstigt koma: Forsigtig optimisme omkring Nouri
Foto: Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images
Generelle

Ajax-spiller i kunstigt koma: Forsigtig optimisme omkring Nouri

Abdelhak Nouri er stadig i respirator på hospitalet i Innsbruck, men de første undersøgelser viser ingen tegn på hjerneskader.

I den hollandske storklub Ajax er man forståeligt stadig dybt mærkede over den situation, der har ramt klubbens unge håb Abdelhak Nouri. Under en testkamp i sidste uge mod Werder Bremen faldt Ajax-spilleren om med hjerteproblemer, og han måtte genoplives på banen foran med, modspillere og tilskuere. 

Nouri blev fløjet til hospitalet i Innsbruck, hvor han siden har været i kunstigt koma. Mandag meldte Ajax, at spillerens hjerte slår af sig selv, men at der fortsat var bekymring omkring hjerneskader. Nu er de første undersøgelser foretaget, og her er der forsigtig optimisme: 

- Der har været foretaget en CT-scanning og andre undersøgelser. De viser inden tegn på skader, men det er ikke et billede af den fulde helbredelse for Nouri. Det næste der skal ske er, at spilleren gradvist skal vågne op. Herefter kan hans hjernefunktioner blive undersøgt yderligere og bedre, skriver Ajax i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside. 

I pressemeddelelsen har den hollandske klub desuden en meddelelse for Nouris familie: 

- Det er umuligt for os at svare på alle de støttemeddelelser, vi har fået. Vi sætter dog rigtig stor pris på det, og det giver virkelig styrke i denne svære tid. Vi lader alle officielle meldinger gå gennem Ajax, og vi beder til, at det hele går, som det skal, melder familien.

Ajax venter at give yderligere opdatering omkring Abdelhak Nouri onsdag.