Video : Tipsbladet
Generelle

Alexandre Pato ophæver med kinesisk klub

Den tidligere AC Milan-angriber Alexandre Pato er færdig i kinesiske Tianjin Tianhai.

Alexandre Pato var udråbt til et af de allerstørste brasilianske talenter, da han i 2007 blev hentet til AC Milan. Han forlod dog Italien i 2013, og siden da har han levet en nomadetilværelse i fodboldmæssig forstand. 

Siden januar 2017 har han tørnet ud for Tianjin Tianhai i den kinesiske liga, men det er slut nu. Flere medier herunder Football Italia og den anerkendte italienske sportsjournalist Gianluca di Marzio skriver nemlig, at Pato har fået ophævet sin kontrakt med kineserne. 

Dermed står den 29-årige angriber uden klub, og det kunne tyde på, at han er åben for en retur til Europa. Senest i efteråret forlød det, at Pato var tæt på et italiensk skifte, og at han sagtens kunne se sig selv returnere til europæisk fodbold. 

Alexandre Pato lavede 36 mål i 60 kampe for Tianjin Tianhai.