Alvaro Negredo i forhandlinger med tyrkisk storklub
Foto: Getty Images
Generelle

Alvaro Negredo i forhandlinger med tyrkisk storklub

Galatasaray er i forhandlinger med Alvaro Negredo, har klubbens sportsdirektør bekræftet.

Alvaro Negredo har i denne sæson været udlejet til Middlesbrough fra Valencia, men den tidligere Manchester City-angribers ni mål var ikke nok til at redde Boro fra nedrykning fra Premier League. 

Den 31-årige angriber, der senest spillede på det spanske landshold tilbage i november 2013, forventes ikke at have en fremtid i Valencia. 

Nu kan han være på vej til tyrkisk fodbold. 

- Ja, vi har været i forhandlinger med Alvaro Negredo, men det ville skade os at afsløre for mange informationer, fortæller Galatasarays sportsdirektør, Cenk Ergun. 

- Denne type spillere er altid velanset. Det er vigtigt at annoncere sådanne transfers, når tiden er til det, slutter han. 

Ergun fortalte endvidere, at Galatasaray ligeledes arbejder på at bringe Jason Denayer tilbage til klubben.