Det blev blot til ét år i tyrkiske Osmanlispor for Andreas Maxsø, som sidste sommer forlod FC Nordsjælland til fordel for Ankara-klubben.
Fredag aften kunne FC Zürich annoncere, at klubben har købt den 24-årige forsvarsspiller og udstyret ham med en treårig kontrakt.
Hos den schweiziske klub er Andreas Maxsø formentlig udset til at tage over for Rasmus Thelander, som i den forgangne sæson spillede en stor rolle på holdet. Den tidligere AaB-spiller er dog nu blevet solgt til hollandske Vitesse.
Andreas Maxsø nåede at spille 22 kampe for Osmanlispor, hvor han bidrog med ét mål. Klubben sluttede tredjesidst i tabellen og rykkede dermed ned i den næstbedste række.