Video : Tipsbladet
Generelle

Aubameyang klar til Arsenal: Chelsea kan forhindre handel

Pierre-Emerick Aubameyang befinder sig nu i London, men Chelsea kan forpurre et skifte til Arsenal.

De seneste dage er det trukket op til, at Pierre-Emerick Aubameyang forlader Dortmund til fordel Arsenal, som sender Oliver Giroud til Chelsea, der igen sender Michy Batshuayi til Dortmund.

Denne trekantshandel ser ud til snart at falde på plads, og Pierre-Emerick Aubameyang er ifølge det britiske medie Sky Sports nu kommet til London for at færdiggøre handlen. Der er imidlertid en hage.

For at Dortmund skal sende Aubameyang til Premier League, skal de finde en erstatning på angriberposten, og det skulle altså være Chelseas Batshuayi.

Samtidig skal Chelsea også have en erstatning, og her har det været planen at betale Arsenal 170 millioner kroner for at få Olivier Giroud, men nu kan hele trekantsaffæren blive endnu mere dramatisk.

I hvert fald skriver BBC Sport, at Chelsea ikke længere vil betale Arsenal de 170 millioner kroner, og så kan alle tre handler altså gå i vasken.

For at få dominobrikkerne til at falde på plads er Chelsea og Arsenal blevet enige om en ny pris på 150 millioner kroner for Giroud, skriver The Telegraph.

Mediet skriver også, at Michy Batshuayi kommer til Dortmund på et lejeophold, mens Pierre-Emerick Aubameyang menes at koste lige over 500 millioner kroner for Arsenal.

Det tyske transfervindue lukker onsdag klokken 18, og da intet endnu er officielt, skal de tre klubber efterhånden skynde sig, hvis handlerne skal blive realiteter i januar.

Olivier Giroud sidder på bænken for Arsenal i aftenens Premier League-opgør mod Swansea.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.