Video : Tipsbladet
La Liga

Barça går igen efter Willian

FC Barcelona vil har fornyet sin interesse i Chelseas Willian, som de også gik efter i det seneste transfervindue. Den spanske storklub vil tilbyde sommerindkøbet Malcolm som en del af handlen

I sommeren 2018 havde FC Barcelona et særdeles godt øje til Chelseas brasilianske kantspiller Willian. De lagde eftersigende tre bud, det sidste på hele 55 millioner pund. Men alle bud blev prompte afvist af Chelsea, der ikke havde den mindste lyst til at sælge offensivstjernen.

Men nu er transfervinduet åbnet på ny, og i den anledning vil FC Barcelona forsøge sig endnu engang. Og denne gang vil de ikke nøjes med at tilbyde Chelsea et pengebeløb for Willian - de vil også tilbyde hans afløser som en del af handlen. Det erfarer det engelske medie Sky Sports.

Da det ikke lykkedes at købe Willian sidste sommer, endte FC Barcelona i stedet med at betale 38 millioner pund for en anden brasilianer, nemlig Bordeauxs Malcolm. Men han er slet ikke slået igennem på Camp Nou, og derfor ser den spanske storklub ingen problemer i at skille sig af med ham efter kun et halv år. Og slet ikke, hvis han kan være med til at hjælpe dem i jagten på Willian.

Den 30-årige Chelsea-stjerne har kontrakt med London-klubben til sommeren 2020, og det er derfor ved at være sidste udkald, hvis Chelsea skal kunne kræve et stort beløb brasilianeren.