Video : Tipsbladet
Generelle

Bayern-profil: Vi er ved at blive gamle

Gennemsnitsalderen på det tyske storhold er ved at være for høj, mener Kingsley Coman.

Bayern München tabte for første gang i to år til Dortmund, da de to klubber mødtes i Bundesligaen i sidste weekend.

Én af årsagerne til nederlaget - og måske til mesterklubbens dårlige sæsonstart generelt - er muligvis gennemsnitsalderen på holdet. Det mener i hvert fald den franske offensivspiller Kingsley Coman.

- Vi har et godt hold, men det er rigtigt, at vi er ved at blive gamle. Man bliver nødt til at tænke på at hente nye spillere på det rigtige tidspunkt, siger Coman ifølge Sky Sports.

Dét Bayern München-mandskab, der tabte til Dortmund havde fem spillere over 30 år startopstillingen. Dertil kom to på 29. Gennemsnitsalderen hos Bayern var hele 3,7 år højere end Dortmund.

Noget, der kunne have trukket den ned, er dog Kingsley Coman selv, der har været ude med en skade siden kampen mod Hoffenheim i august. Franskmanden ser dog ud til at vende tilbage til banen i løbet af et par uger.