Bayern svarede sikkert igen med storsejr i Düsseldorf
Foto: Getty Images
Generelle

Bayern svarede sikkert igen med storsejr i Düsseldorf

De tyske mestre skulle søndag svare igen på Dortmunds sejr lørdag, og det gjorde de i overlegen stil.

Parløbet i toppen af Bundesligaen fortsætter med endnu en sejr til Bayern München. De forsvarende mestre slog på udebane Fortuna Düsseldorf med 4-1, og dermed svarer de igen på Dortmunds 2-1-sejr lørdag.

Gæsterne dominerede fra start, og allerede efter små ti minutters spil burde det være blevet 1-0, men Thiagos hovedstød strøg forbi mål. Heldigvis kunne de notere sig for den første scoring blot fem minutter senere, da Kingsley Coman indlæg gik ind i det lange hjørne.

Bayern-dominansen fortsatte, men det var først kort inden pause, at føringen blev fordoblet. Igen var det Kingsley Coman, som sikkert sparkede bolden i det lange hjørne fra en fin cutback-aflevering fra Joshua Kimmich.

På den anden side af halvleg blev der også lukket og slukket. Et indlæg blev headet mod bagerste stolpe af Thomas Müller og her kunne Serge Gnabry let score til 3-0.

I overtiden fik hjemmeholdet reduceret på et straffespark, som blev fløjtet på grund af hånd på bolden, men Bayern vandt alligevel med tre, da Leon Goretzka kunne trille en retur i mål til slutresultatet 4-1.

Sejren betyder, at Bayern München fortsat er et enkelt point foran rivalerne fra Borussia Dortmund efter 29 kampe i Bundesligaen.