Video : Tipsbladet
Generelle

Beckhams nye fodboldhold i problemer: Stadiongrund er voldsomt forurenet

David Beckhams kommende MLS-franchise er løbet hovedet mod en mur med klubbens stadionprojekt, da den grund, der er udset til projektet, viser giftige forureningsniveauer.

Den engelske tidligere Manchester United-, Real Madrid-, AC Milan- og PSG-spiller David Beckham er nu kommende klubejer og får efter planen inden længe et sit eget hold i den amerikanske liga MLS. Men klubprojektet er rendt ind i store problemer i opløbet til bebyggelsen af det helt nyt stadion.

Således viser det sig, at grunden, hvor Inter Miamis stadion er blevet udset til at blive bygget, viser et arsenforureningsniveau, der dobbelt så højt, som den lovlige grænset, og pladsen er dermed giftig. At blive udsat for den mængde arsen kan over tid føre til alvorlige sygdomme. Det skriver Miami Herald.

- Det giver selvfølgelig store bekymringer. Pladsen er væsentligt mere forurenet, end hvad der er kommercielt ansvarligt, siger Miamis borgmester Francis Suarez til Miami Herald.

Stadionet er en del af en stormilliardplan, der også inkluderer et nye shoppingcenter, hotel og park i området.

- Miami Freedom Park fortsætter med de nødvendige undersøgelser for ombyggelsen af pladsen. Vores juridiske hold og ingeniører har holdt møder med byplanlæggere omkring den miljørapport, som vores konsulenter har udført, siger en talsperson fra Inter Miami-projektet ifølge BBC.

Inter Miami bliver en del af MLS i 2020. De starter ud med at spille på et stadion i Fort Lauderdale.