Video : Tipsbladet
Generelle

Bedst og værst: Danske reserver greb ikke chancen

Tipsbladet.dk zoomer ind på Danmarks uafgjorte udekamp mod Kosovo.

Kosovo – Danmark 2-2 (1-0)

1-0 Amir Rrahmani 42’

1-1 Christian Eriksen (str.) 63’

2-1 Bersant Celina 66’

2-2 Pierre Emile Højbjerg 92'

Kampens bedste:
Kosovo:
Kosovos nummer 10, Arbër Zeneli, var her der og alle vegne. Spilleren, der til daglig spiller i Ligue 1 for Reims, var en konstant fare for det danske forsvar, som ikke havde løsningen på venstrekantens kreative tilgang til spillet. Mange af Kosovos offensive ting kom fra spilleren med nummer 10 på ryggen, der blev udskiftet til stående ovationer i anden halvleg. 

Danmark:
Martin Braithwaite er en af de spillere, der er i spil til en plads i start-11’eren, når Åge Hareide skal sætte sit hold mod Schweiz på tirsdag. Den tidligere Esbjerg-spiller tilkæmpede sig et straffespark, som Christian Eriksen eksekverede, og var en af de få danske spillere, der udfordrede Kosovo i håbet om en plads i startopstillingen til næste kamp, når EM-kvalifikationen skal sparkes i gang.

Kampens værste: 
En skidt kollektiv indsats første halvleg fra det danske landshold i, hvor Henrik Dalsgaard især ikke kom til at se god ud. Brentford-backen blev da også pillet ud i pausen, hvor Jens Stryger Larsen kom på banen fra anden halvlegs start.

Kampens detalje: 
Rrahmani scorede sit fjerde mål for Kosovos landshold, da han steg over Andreas Christensen, og flot headede bolden i en stor bue i fjerneste målhjørne, hvor Kasper Schmeichel ikke kunne få fingrene på.