Belgisk klub river tidligere FC Nordsjælland-spillers kontrakt over
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Generelle

Belgisk klub river tidligere FC Nordsjælland-spillers kontrakt over

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Mario Ticinovic er blevet ophævet i belgiske Lokeren.

Han endte med at spille 86 Superliga-kampe for FC Nordsjælland fra 2012 til 2015, men da kontrakten løb ud i 2015 forlod højre back Mario Ticinovic også Danmark og FC Nordsjælland.

Kroaten skiftede til Lokeren i Belgien, og selv om det blev til 61 kampe i den bedste belgiske række, blev det aldrig helt fantastisk for den tidligere U21-landsholdsspiller.

Nu har Lokeren så besluttet at rive den tidligere FC Nordsjælland-spillers kontrakt over, og backen er dermed fri til at finde sig en ny arbejdsgiver.

Mario Ticinovic var for et år siden udlejet til sin tidligere klub Hajduk Split, hvor han fik lov at få noget spilletid. Det har nemlig ikke været meget, han har spillet i Belgien den seneste tid.

I sidste sæson blev det blot til ni kampe, og i denne sæson har han kun spillet fem gange i ligaen. Nu er han så fri til at finde sig en ny arbejdsgiver.

Den danske klub har siden hentet en ny kroat til højrebacken, nemlig Karlo Bartolec, der er fast mand i FC Nordsjælland, blandt Superligaens bedste backs og er en del af det kroatiske landshold.