Benfica henter columbiansk landsholdsspiller
Foto: Benfica
Generelle

Benfica henter columbiansk landsholdsspiller

Den columbianske landsholdsspiller Guillermo Celis har skrevet under på en femårig kontrakt med Benfica.

Benfica har i dag lørdag bekræftet, at de har hentet den columbianske landsholdsspiller Guillermo Celis, der kommer til klubben fra columbinaske Atletico Junior.

Den 23-årige midtbanespiller var en del af den columbianske landsholdstrup, der endte på tredjepladsen ved Copa America i sidste måned. 

- Jeg er meget glad, virkelig glad. Det er en dejlig dag, en meget vigtig dag for mig og jeg er meget glad for at være her. Jeg ønsker at arbejde på den bedst mulige måde og give mit bedste for at vinde en plads på holdet og vinde titler, fortæller Celis til Benficas officielle hjemmeside. 

Celis tilføjer, at han glæder sig til at spille på Benficas stadion.

- Estadio da Luz er imponerende. Jeg vil give mit bedste for denne klub. Jeg giver 100 procent, slutter han.