Benfica henter serbisk stortalent på fri transfer
Foto: SL Benfica
Generelle

Benfica henter serbisk stortalent på fri transfer

Benfica skriver, at man har hentet det serbiske stortalent Andrija Zivkovic på en fri transfer.

Andrija Zivkovic var en af de helt store profiler for det serbiske U20-landshold, som vandt VM i New Zealand sidste år. Den 19-årige fløj har i dag skrevet under på en femårig kontrakt med Benfica på en fri transfer. 

Zivkovic havde kontraktudløb med sin tidligere klub Partizan denne sommer. Den 19-årige fløj fik ikke ét sekunds spilletid i 2016, fordi den serbiske klub var irriteret over, at Zivkovic ikke ville forlænge sin kontrakt med Beograd-klubben. Var en kontraktforlængelse kommet i hus, ville den serbiske klub nemlig få penge for Zivkovic. Fløjen valgte imidlertid at lade være med at forlænge kontrakten og nemmere kunne vælge og vrage mellem de klubber, der måtte være interesserede. 

Og det var ikke kun Benfica, der havde blikket rettet mod serberen. Arsenal, Manchester City og Liverpool har tidligere været sat i forbindelse med fløjen, og det samme har klubber som AC Milan og Borussia Dortmund.

Andrija Zivkovic har fået kælenavnet "den serbiske Messi."