Boilesen-konkurrent ude 4-6 uger
Nicolai Boilesen kom ind og fik debut for Ajax mod Heracles, da han blev skiftet ind i pausen, efter Daley Blind var blevet skadet. En MR-scanning har vist, at Blind er ude de næste fire til seks uger, og det er dermed overvejende sandsynligt, at han ikke bliver klar til de sidste fem runder i Æresdivisionen.
Boilesen blev af hollandsk tv og i flere aviser kåret til Ajax' bedste spiller i kampen, hvor han kom med i mange offensive løb og lagde op til Ajax' og kampens sidste mål.
Med Blinds skade og den fine præstation søndag har Boilesen lige pludselig skudt sig helt frem i bussen, tæt på en plads i startopstillingen. Af andre muligheder har træner Frank de Boer den højrebenede Vurnon Anita og den venstrebenede midterforsvarer Jan Verthongen, der ude med karantæne mod Heracles.
Vurnon Anita spillede en del venstre back, da Ajax stadig havde Martin Jol som træner, men afløseren Frank de Boer ser ham primært som midtbanespiller, hvorfor det ikke virker sandsynligt, at han pludselig skulle ryge tilbage på venstre back.
Ajax møder i weekenden Groningen i en kamp, der kan komme til at indeholde fire danskere. Groningens Thomas Enevoldsen og Nicklas Pedersen samt Christian Eriksen og Nicolai Boilesen.