Video : Tipsbladet
Generelle

Brentford har Mathias Jensen tilbage om nogle uger

Thomas Frank må stadig vente nogle uger på at have Mathias Jensen tilbage fra skade.

For godt en måneds tid siden måtte Mathias Jensen udgå tidligt af Championship-opgøret mod Birmingham, og Brentford-danskeren har ikke været til rådighed for manager Thomas Frank siden da.

Formodningen er, at den tidligere FC Nordsjælland-spiller er tilbage på banen om nogle uger.

Læs også:Første Marcondes-mål i Championship da Brentford storsejrede

- Mathias Jensen og Kamohelo Mokotjo er stadig ude i nogle uger. De kommer først tilbage efter landskampspausen. Vi ved ikke helt præcist, hvornår det bliver, indleder Frank på torsdagens pressemøde.

I England er der, modsat mange andre europæiske lande, ikke lukket ned for klubfodbolden, og Thomas Frank har af den grund koncentreret sig om at holde fokus på fredagens opgave.

Læs også:Eftertragtet topscorer: Drømmer om Premier League med Brentford

- Selvfølgelig tænker jeg over det, og hvordan det påvirker hverdagen. Jeg er fra Danmark, og de har mere eller mindre lukket alt ned de sidste 12 timer, så jeg tænker selvfølgelig på min familie og mine venner derovre.

- Coronavirus er selvfølgelig det, der bliver snakket om lige nu, men der er alt muligt andet, der også kunne have påvirket os, og det handler bare om at fokusere på at gøre sit bedste. Forberede sig på kampen, træne godt, lave en god plan for kampen og forhåbentlig spille en klassekamp.

Kampen spilles klokken 20.45 dansk tid på Craven Cottage.

Læs også:FC Midtjylland om søsterklub: Vi kigger selvfølgelig på, hvad andre gør

Læs også:Bo Henriksen indfører nye regler: Vi skærmer truppen mest muligt

Læs også:Thomas Frank hylder Roerslev: Han har gjort store fremskridt