Video : Tipsbladet
Generelle

Buffon: Kane er en af de bedste angribere

Ifølge den italienske målmand er Harry Kane en af de angribere i Europa med højest niveau.

I år har Harry Kane slået rekord i Premier League for flest scoringer i et kalender år med 39 mål, og han er også den spiller i Europa, der har nettet flest gange med 54 fuldtræffere.

I starten blev Harry Kane ellers udråbt som et one season wonder, men det, har han altså siden vist, er ikke tilfældet. Nu udråber Gianluigi Buffon også Kane til en af de absolutte bedste frontangribere.

- Harry er en af de bedste angribere i Europa – det er der ingen tvivl om. Som spiller kan man altid arbejde på dele i sit spil og prøve at blive bedre, men der er nogle ting, man ikke kan lære.

- Målinstinktet er for mig et talent, man er født med. Man har set det over årene med Ronaldo, Cristiano Ronaldo, Inzaghi, Batistuta. De har det naturlige instinkt, der kan få en målmand til at lide, og det er klart, at Kane også har det, siger Buffon til The Mirror. 

Harry Kane og Gianluigi Buffon kommer til at stå over for hinanden, når Tottenham og Juventus møder hinanden i den første slutspilskamp i Champions League til februar.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.