Carlos Tevez drager hjem til Argentina
Foto: Boca Juniors
Generelle

Carlos Tevez drager hjem til Argentina

Den dyre Carlos Tevez skifter tilværelsen i kinesiske Shanghai Shenhua ud. Angriberen skifter med øjeblikkelig virkning til Boca Juniors.

En af verdens bedst betalte fodboldspillere har netop skiftet klub.

Carlos Tevez har besluttet sig for at vende hjem til Argentina med et skifte til Boca Juniors. Dermed skal han igen repræsentere den argentinske klub, som han ellers forlod for et år siden. 

Det oplyser Ritzau.

Den 33-årige angriber tjente knap 300 millioner kroner om året i den kinesiske klub, Shanghai Shenhua, men på banen blev det ikke til et succesfuldt ophold for den rutinerede sydamerikaner.

Særligt skadesperioder satte en stopper for profilens spilletid. Carlos Tevez udnyttede desuden enhver lejlighed til at tage hjem til Argentina, selvom fansene af Shanghai Shenhua var imod det.

Samtidigt blev det da også kun til fire mål for Carlos Tevez i den kinesiske liga.

Men nu gør han i stedet klar til at tørne ud for Boca Juniors for anden gang i sin karriere, efter at han skiftede fra Manchester City tilbage i 2015. Argentineren skifter med øjeblikkelig virkning og er pt. at finde i Boca Juniors træningslejr. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.