Chelsea tester tidligere landsholdskeeper
Siden Petr Cechs grimme uheld, der førte til et kraniebrud og formentlig holder ham ude resten af sæsonen, har manager José Mourinho været på udkig efter gardering til målmandsposten.
Carlo Cudicini, der snart er spilleklar igen, skal være førstekeeper, mens franske Stephane Porato muligvis kunne blive manden, der skal tage kampen op med portugisiske Hilario om at være andetvalg. Den tidligere Monaco- og Marseille-keeper, der har været uden kontrakt efter han forlod Ajaccio i sommers, træner for tiden med hos Chelsea i håbet om en kontrakt.
Da han er klubløs kan han skifte til de dobbelte engelske mestre når som helst.