Video : Tipsbladet
Champions League

Chelsea vil klage over Bayern München til FIFA

Bayern München går lidt for langt i bestræbelserne på at hente Callum Hudson-Odoi til Tyskland. Det mener i hvert fald spillerens nuværende klub, Chelsea, der er klar til at melde Bayern München til FIFA for brud på reglerne

Det er efterhånden offentlig kendt, at Bayern München meget gerne vil have fingrene i Chelseas kæmpetalent Callum Hudson-Odoi. Den kun 18-årige offensivspiller er spået en stor fremtid, og det ser de tyske rekordmestre gerne kommer dem til gode.

Men de er blevet en tand for aggressive i forsøget på at lokke Hudson-Odoi væk fra Stamford Bridge. Det mener Chelsea i hvert fald, og derfor er the Blues ifølge ESPN's oplysninger klar til at klage over Bayern München til det internationale fodboldforbund, FIFA, for brud på reglerne omkring transfers.

Chelsea mener nemlig, at Bayern München taler med folkene omkring Callum Hudson-Odoi for at overtale ham til at skifte til den tyske storklub. Men det må man først, når en spiller har under et halv år til kontraktudløb. Hudson-Odoi har kontrakt med Chelsea til 2020, og Bayern München skal ifølge reglerne derfor kun kontakte Chelsea, hvis du vil hente den unge englænder.

Det kan være svært at bevise, at der har været kontakt mellem en klub og en spiller, hvilket de udmærket er klar over i Chelsea. Men finder de beviset, vil de ikke tøve med at sende en klage afsted til FIFA, bekræfter kilder overfor ESPN.

Bayern München har eftersigende forsøgt med at sende købstilbud til Chelsea. Det seneste skulle lyde på cirka 290 millioner kroner, og bliver ifølge ESPN's oplysninger i øjeblikket overvejet af Chelseas ledelse. Men klubben vil allerhelst beholde om, så de på sigt selv kan få glæde at Hudson-Odois store talent.