Video : Tipsbladet
Generelle

City videre i FA Cuppen

Manchester City har booket billet til næste runde i FA Cuppen efter sejr over Newport.

Mens Liverpool har en friweekend, skulle Manchester City lørdag aften i aktion mod Newport i FA Cuppens femte runde.

Med et reservespækket hold tog Manchester City teten lige fra start, hvor det blot virkede om et spørgsmål om tid, førend de fik brudt Newport-forsvaret op.

Newport kom dog også frem i den anden ende og fik første halvlegs største chance, som imidlertid ikke blev udnyttet.

Efter fem minutter af anden halvleg gik den dog ikke længere, da Leroy Sané brød igennem og via målmandens ansigt sendt bolden i mål til 1-0.

Derefter virkede det til, at Newport var stækket af scoringen imod dem. Manchester City sad på bolden langt det meste af tiden og var i stor kontrol.

Med et kvarter tilbage så det ud til, at sejren blev sikret, da unge Phil Foden nettede til 2-0. Med to minutter tilbage reducerede Padraig Amond imidlertid til 2-1, men Newport fik ikke scoret det udlignende mål.

I stedet var det Phil Foden, som scorede sit andet mål, inden Riyad Mahrez gjorde det til slutresultatet 4-1.

Dermed er Manchester City nu klar til kvartfinalen i FA Cuppen.