Generelle

Dagens spilforslag

Rosenborg fortsætter sin forvandling

Tippeligaen
Hamarkameraterne - Rosenborg 2

De tidligere Champions League-deltagere fra Rosenbog har efter halvanden mager sæson for alvor fundet den form, som også internationalt har gjort Trondheim-klubben til en respekteret fodboldklub. Holdet mistede i sidste sæson sit patent på det norske mesterskab til Vålerenga, men i denne sæson synes holdet på ny på sikker kurs.

Mens foråret var blegt, har Rosenborg efter sommerpausen vist anderledes storform. Holdet har således vundet de seneste otte kampe på stribe – en tangering af klubrekorden - og begynder efterhånden at ligne den maktfaktor, som i 90'erne gjorde norsk fodbold til enevældig institution.

Rosenborg har et fornuftigt tag på dagens modstander, som holdet har besejret i ni af de seneste 12 indbyrdes opgør, og Rosenborg vil uden tvivl gøre sit til at udbygge den fine statistik i bestræbelserne på at distancere Brann i kampen om mesterskabet.

Rosenborg har flere rutinerede kræfter som Roar Strand, Vidar Riseth og topscorer Steffen Iversen. Sidstnævnte har nettet syv gange i de seneste fem opgør. De er alle i aftenens kamp på Briskeby, hvor HamKam med Jan Michaelsen og Morten Bertolt tager i mod. Værterne må undvære klubbens delte topscorer Oluwasegun Abiodun, som er ude med karantæne.

Rosenborg har en grim plet fra foråret at vaske af, idet HamKam vandt så overbevisende som 3-0 i det omvendte opgør. Men det var altså før Rosenborgs forvandling. Siden har Rosenborg præsteret ti sejre, en uafgjort og et nederlag.

Bet365 har et ganske fornuftigt odds til 1,91 på en sejr til Rosenborg i aftenens enlige Tippeliga-kamp.