Generelle

Dagens spilforslag

Svingende skotter sejrer på Ibrox.

UEFA Cup - Gruppe A, kl: 20:45
Glasgow Rangers - Maccabi Haifa 1

Rangers vandt som det første skotske hold nogensinde en klubkamp på italiensk grund, da Glasgow-mandskabet sejrede med 3-2 over Livorno i gruppespillets første runde. Nu gælder det anden runde mod et relativt upåaget israelsk mandskab, og bedriften i Italien må give Rangers et solidt rygstød.

I sidste sæson kvalificerede Glasgow Rangers sig til ottendedelsfinalerne og er de senere år således ikke helt uvant med at nå langt på den europæiske scene. Rangers har kun tabt en af sine seneste ti europæiske hjemmekampe, hvilket ydermere beviser skotternes styrke, når de optræder på Ibrox.

I ligaen har det knebet en anelse mere for Rangers, som helt uhørt endnu ikke har præsteret at vinde to kampe i træk. Holdet er da også blot placeret på tredjepladsen og med ti point op til rivalerne fra Celtic er klubben måske allerede begyndt at tænke i alternative titler. Det kunne være UEFA Cuppen.

Maccabi Haifa, som må undvære den rutinerede forsvarer Adoram Keisi, besejrede overraskende Auxerre med 3-1 på hjemmebane i første runde. Israelerne viste sine kvaliteter i to opgør mod Liverpool, som i kvalifikationen til Champions League kun lige nøjagtig sneg sig videre på israelernes bekostning. Men også Maccabi Haifa har problemer i den hjemlige liga, hvor holdet i øjeblikket blot er nummer ni.

Rangers-træner Poul Le Guen, som sammen med sine spillere har set israelernes opgør mod Auxerre på video, har stor respekt for de kontrastærke israelere. Men mon ikke Rangers, der har leveret 12 mål i sæsonens første syv hjemmekampe, nu både er advaret og opsatte.

NordicBet tilbyder et odds på 1,65 på en hjemmesejr til Glasgow Rangers.