Video : Tipsbladet
Generelle

Dansk målmand kunne ikke redde Zlatans drøn

David Ousted formåede ikke at få fingrene på bolden, som Zlatan Ibrahimovic med en førstegangs-flugter sendte afsted. LA Galaxy og DC United spillede 2-2 i nat, dansk tid.

Fem minutter gik der, før David Ousted for alvor blev prøvet af i DC Uniteds mål.

Zlatan Ibrahimovic lurrede i feltet og med en førstegangs-flugter, bankede han LA Galaxy i front. Danske David Ousted havde ingen chance for at redde det hårde skud. Oven i købet var det LA Galaxys første skud inden for målrammen.

Bare 20 minutter senere dukkede Chris Pontius op, og han udbyggede føringen til 2-0. 60 sekunder senere viste måltavlen dog 2-1, da Zoltan Stieber fandt vejen til målnettet for DC United.

Kort før tid sørgede jamaicanske Darren Mattocks for, at David Ousted og co. hentede det ene point i opgøret. Et fornemt træk ind i feltet og en fornuftig afslutning var nok til at sende sit hold på 2-2. Det blev også kampens slutresultat.

DC United havde ikke taget Wayne Rooney med, eftersom han endnu ikke er spilleberettiget. Det er han først, når DC United spiller sin næste kamp mod Vancouver Whitecaps.