Danskerbrag i Sverige afbrudt efter vilde scener
Generelle

Danskerbrag i Sverige afbrudt efter vilde scener

Opgøret mellem IFK Göteborg og Malmö FF måtte afblæses grundet uroligheder på tilskuerpladserne.

Onsdagens storkamp i Sverige mellem IFK Göteborg og Malmö FF fik en meget ærgerlig afslutning. Opgøret nåede nemlig aldrig at blive færdigspillet.

Med knap et kvarter tilbage blæste dommeren kampen af grundet uroligheder på tilskuerpladserne. Den tidligere IFK Göteborg-spiller Tobias Sana varmede op på sidelinjen, men fik så kastet et kanonslag efter sig. Det ville han ikke finde sig i, og han kvitterede derfor ved at kaste hjørneflaget efter fansene.

Derpå opstod tumult, og kampens dommer valgte derfor at afbryde affæren. Det vides endnu ikke, hvad skal ske fremadrettet.

Stillingen var 0-0, da kampen blev afblæst, og IFK Göteborg havde sendt både Søren Rieks, Jakob Ankersen og Mads Albæk i aktion mod Allan Kuhn og Anders Christiansen. Mads Albæk havde et brag af en afslutning på overliggeren, mens Søren Rieks måtte lade sig udskifte med en skade.