Generelle

Ebbe Skovdahl holder kattelemmen på klem

Hvis der nu skulle dukke et eller andet spændende tilbud op, kan man jo aldrig vide. Men ellers lyder Ebbe Skovdahl fast i mælet, om to år er det slut, så er han 62 og klar til efterløn, og han kan trække sig med bedste samvittighed og en resultatliste, som få andre danske trænere kan vise magen til, om nogen overhovedet. - Det har været en fantastisk tilværelse. Jeg er helt tilfreds med, hvad jeg har oplevet og opnået, siger Skovdahl, når han som en gammel rotte i faget gør status, og timingen kunne dårligt være meget bedre, for i år er det faktisk 25 år siden, at han gik ind i branchen på højt niveau som træner i 3. divisionsklubben Glostrup IC. Et jubilæum, som han dog ikke agter at gøre stads af som sådan, men han husker gerne tilbage på de store øjeblikke, ikke mindst i de europæiske turneringer, hvor Skovdahl har siddet med ansvaret på bænken i 64 kampe. I dag er kulissen en noget anden, Valby er ikke den største scene i fodboldens verden, men ikke desto mindre er Frem en klub, som Skovdahl værdsætter meget højt, en ærlig klub, siger han, og blottet for det hysteri, som efterhånden er begyndt at præge visse danske klubber. Efter fire år i Aberdeen vendte Skovdahl hjem, tog det stille og roligt, det havde intet hastværk med at finde et nyt job. Et par agenter ringede på med jobtilbud i mappen, en storklub i Sydafrika, som han ikke længer husker navnet på, og AIK Stockholm skulle angiveligt være interesset i hans assistance, men interessen blev ikke gengældt, og forhandlinger kom det på intet tidspunkt til. - Min kone og jeg var enige om, at nu havde vi rejst nok, nu ville vi blive hjemme, ikke mindst for at være tæt på børnebørnene. Og jeg behøvede ikke at tage jobbet for pengenes skyld. Men jobtilbuddet fra Frem var attraktivt, også fordi det var tæt på hjemmet i Greve, og parterne er netop blevet enige om at forlænge for to sæsoner, som så meget passende rimer med, at Skovdahl vil være rundet de 62. Og så er tiden inde til at sige farvel, Skovdahl ser ikke sig selv som en træner, der bliver hængende i 10 år til, som man oftere oplever det i udlandet, hvor man stadig ser folk oppe i halvfjerdserne stå i spidsen for store hold. Men alligevel holder han en kattelem på klem. - Man skal som bekendt aldrig sige aldrig...hvis der f.eks. skulle komme et tilbud om at blive landstræner et eller andet sted, og her tænker jeg ikke på de store lande, så ville jeg alligevel nok overveje det. Ikke for pengenes skyld, men fordi jeg aldrig har prøvet det. På den led er ambitionerne stadig intakte, ligesom Frem heller ikke bare er et retrætejob inden pensionen. Som træner er Skovdahl kommet vidt omkring, modsat tiden som spiller, der blev tilbragt i Vanløse og Brøndby. -Sådan var det dengang. Hvis man havde spillet i bare tre forskellige klubber, blev man kaldt "Sjælland rundt". Det var før pengenes tid, inden betalt fodbold, som Brøndby kom til at agere lokomotiv for. Og med Skovdahl som den første dansker, der kom til at stå i spidsen for en hjemlig fuldprofessionel klub tilbage i 1986. Men det vidste han ikke, da han sagde ja til jobbet. - Efter et par måneder kom de tilbage og sagde, at de ville gå over til fuldprofessionel fodbold, og at de havde penge nok til to år. Og om jeg så stadig var interesset i jobbet. Det var jeg. Rigtigt meget interesseret, siger Skovdahl, som overhovedet ikke havde behov for lang betænkningstid, men slog til med det samme. Der var børnesygdomme at kurere, dengang profpionererne på Vestegnen rykkede ind i en ny verden. Alle var vant til at have et arbejde ved siden af eller at gå i skole, let var det ikke at finde ind i en ny rytme, og på sin vis sneg der sig en fornemmelse af dovenskab ind i lejren, fordi den nye tilværelse havde så megen fritid at byde på. - Vi overdoserede træningen, ingen tvivl om det. Vi trænede to gange næsten hver eneste dag, og det var alt for meget, siger Skovdahl, men inden længe fandt man ud at justere ind i en erkendelse af, hvor vigtigt restitution og hvile er for at profspillere skal kunne præstere maksimalt. Det lykkedes ikke Brøndby at forsvare mesterskabet fra sæsonen før, man måtte tage til takke med andenpladsen, men nåede til gengæld i kvartfinalen i Europa Cup'en mod FC Porto. Så helt tosset var det alligevel ikke. Kampene mod portugiserne gjorde også indtryk på den iberiske halvø, i 1987 blev Skovdahl tilbudt jobbet som cheftræner i storklubben Benfica og slog til. Og med dårlig samvittighed faktisk. - Jeg følte mig lidt illoyal over for Brøndby, jeg må indrømme, at jeg handlede egoistisk, men på den anden side var det et af de tilbud, man måske aldrig ville få igen. Hvad jeg så godt kunne ønske mig i dag var at det havde været lidt bedre planlagt. Husk på at jeg kom til en storklub med bare halvandet års erfaring som professionel træner i bagagen. Opholdet kom til at vare kortere end planlagt, Skovdahl røg ud i utide, selv om klubben lå på andenpladsen i ligaen og gik igennem til kvartfinalen i Europa Cup'en. Umiddelbart svært at fatte ud fra en dansk målestok, men det var en hel anden verden end den han havde været vant til, og samtidig blev han indfanget i politisk spil og en magtkamp, som handlede om præsidentposten i klubben. Det var også i Lissabon, at Skovdahl gjorde sig sine første erfaringer med pressens hårde drenge, det var rigtig slemt - specielt husker han to journalister fra én og samme avis, som gik meget metodisk til værks med hver sin indgang til cheftræneren. - Den ene lavede stort set ikke andet end at svine mig til i avisen, ham så jeg næsten aldrig. Den anden var sød og rar, det var ham, der lavede interviews med mig. Men man lærer at leve med det. Det hjælper ikke at blive ophidset, det får man ingenting ud af. Men man lærer at blive mere eftertænksom og udtale sig med forsigtighed. At det så ikke altid hjælper er en anden sag. Via sine ophold i Lissabon og i Aberdeen har Skovdahl set og oplevet en fodboldverden, der er langt mere hysterisk og krævende end herhjemme, en hård belastning for manden, der sidder med ansvaret på bænken. Og så er det alligevel en sandhed med modifikationer, mener han. - Man taler hele tiden om det massive pres, som trænere i udenlandsk fodbold udsættes for, men glemmer så, at pengene er så store, at de efter fem-seks år i hvert fald i de store klubber har sat så mange penge ind på bankkontoen, at de kan leve ubekymret de næste 10 år og sagtens holde kreditorerne fra døren. - Det kan trænere i dansk fodbold eller nordisk fodbold for de sags skyld ikke gøre, bl..a på grund af skattetrykket. De lever med risikoen for at miste jobbet og gå fra et vellønnet job direkte ned på dagpengeniveau, når familien skal forsøges, siger Skovdahl. På den led er presset ikke mindre massivt på en dansk træner er hans pointe. Selv behøver Skovdahl ikke gøre sig økonomiske bekymringer efter sine fire år i Aberdeen, selv om man plejer at sige, at skotterne ikke ligefrem rutter med pengene. - Det var noget af det første, de sagde til mig: Skotterne, det er os med de dybe lommer og de korte arme. Fantastiske folk, hyggelige, selvironiske - Skovdahl er blevet ikke så lidt af en skotte i sit hjerte.