Video : Tipsbladet
Generelle

Efter aflysninger: NENT sænker prisen på sportspakken

Frygten for coronavirus har aflyst fodboldturneringer i hele Europa, og det får nu betydning for prisen på Viaplays sportspakke. NENT har sænket prisen.

Det er lørdag, og det betyder sædvanligvis, at der er fodbold i fjernsynet. Men i disse dage og uger er der intet, der er, som det plejer.

Hele verden er ramt af frygten for spredningen af coronavirus, og det betyder også, at fodbolden holder pause.

Derfor sænkes prisen nu også på Viaplays sportspakke fra 309 kroner om måneden til 99 kroner om måneden. Det oplyser Nordic Entertainment Group (NENT) i en pressemeddelelse

- Vi står overfor en hidtil uset situation med udbredte udsættelser af mange store sportsligaer og begivenheder. Vi både forstår og respekterer arrangørernes beslutninger, som gør det rigtige ved at fokusere på at beskytte helbredet hos både atleter og fans, siger administrerende direktør Anders Jensen og fortsætter:

- Vores førsteprioritet er altid at levere et produkt i verdensklasse til vores forbrugere, og det er også derfor, vi har taget beslutningen om at justere priserne på vores sportspakker midlertidigt. 

Prisnedsættelsen gælder for eksisterende kunder og træder i kraft med øjeblikkelig virkning. Det er endnu ikke besluttet, hvor længe prisnedsættelsen vil gælde. 

NENT oplyser desuden, at man i tilfælde af længere udsættelser vil forsøge at søge kompensation hos udbyderne af de forskellige rettigheder. Det skyldes særligt, at man allerede nu oplever, at spredningen af coronavirus påvirker reklameindtægterne negativt. 

Læs også:Virusekspert forudser: Jeg tror ikke, fodbold vender tilbage lige foreløbig

Læs også:Avis: Også OB og AaB har vist interesse for svensk bomber

Læs også:Ekspert om FCK-modstander: Klubben er lidt en joke i Tyrkiet

Læs også:Før FCK-kamp: Robinho forhandler med ny klub

Læs også:SønderjyskE om tomme tribuner: En økonomisk og følelsesmæssig irritation