Efter kaoskamp: Græsk liga indstilles på ubestemt tid
Foto: Getty Images
Generelle

Efter kaoskamp: Græsk liga indstilles på ubestemt tid

Den græske liga er blevet indstillet på ubestemt tid efter balladen i søndagens topkamp mellem PAOK og AEK Athen.

Det var nogle fuldstændig vanvittige scener, der udspillede sig, da PAOK og AEK Athen tørnede sammen i den græske Super League søndag aften.

Hjemmeholdet fra PAOK fik i slutminutterne annulleret en scoring ved stillingen 0-0, og det medførte vilde protester fra værterne og ikke mindst Ivan Savvidis, der ejer PAOK. Han gik ind på banen midt under protesterne, og med sig havde han en pistol.

Kampen blev afbrudt på grund af urolighederne, og nu skriver SDNA, at det er blevet besluttet at indstille den græske liga på ubestemt tid. Det sker, mens de nærmere omstændigheder fra søndagens topkamp undersøges. 

AEK Athen fører den græske Super League, mens PAOK er nummer tre. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.