Generelle

Efterlysning

Tipsbladets gode ven Palle »Banks« Jørgensen - forfatter til flere bøger om landsholdet m.v. - er stadig på jagt efter fakta på spillere, der har optrådt i landets bedste række.

Sæsonen 1978 var skelsættende, idet der blev indført betalt fodbold i Danmark. I perioden 1978/90 blev der benyttet 1555 forskellige spillere i 1. division, som var navnet på den bedste række til Superligaen blev indført i 1991.

- Af de 1555 spillere fra perioden har vi fødselsdatoen på de 1547. Vi mangler altså bare oplysning om otte
spillere, og det er så her du kommer ind i billedet, lyder bønnen fra Palle »Banks« til Tipsbladets læsere, som før har hjulpet ham på vej.

De otte spillere, som man mangler oplysning (fødselsdato) om, er:
Martin Petersen, B1903 (5 kampe i 1985/86)
Torben Simonsen, B1903 (1 kamp i 1982)
Johnny Christiansen, Herfølge (11 kampe i 1987)
Jesper Henriksen, Herfølge (5 kampe i 1981)
Bent Jensen, Herfølge (6 kampe i 1981)
Søren Madsen, Lyngby (1 kamp i 1986)
Erik Pedersen, Skovbakken (13 kampe i 1979)
Jørgen Rasmussen, Skovbakken (2 kampe i 1979)

Hvis du kender nogle af de otte spillere, må du meget gerne kontakte Palle »Banks« Jørgensen på mailadressen: palle.banks@teliamail.dk