Trods massiv modvind de seneste måneder vil præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund, Gianni Infantino, ride stormen af frem til det kommende præsidentvalg i Fifa til marts.
Det vurderer Niels Nygaard, der i en årrække stod i spidsen for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og desuden var vicepræsident og midlertidig præsident i Europas Olympiske Komité (EOC).
– Der er stadig mange lande, der bakker Infantino op, og som ikke ser det store problem i, at han opfører sig diktatorisk, så jeg tror, han rider stormen af indtil marts.
– Medmindre der kommer en kriminel sag mod ham og sætter en lavine i gang, men den slags undersøgelser og eventuel retssag har det med at tage lang tid, lyder Niels Nygaards vurdering.
Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) planlægger ifølge flere store medier som The Times og The Telegraph at trække Infantino i retten for planerne om at sælge andele til Fifas turneringer.
Nygaard tvivler dog på, at det europæiske kontinentalforbund får succes med at gå rettens vej. Han mener, at Uefa og de øvrige kontinentalforbund skal lægge kræfterne i at finde en kandidat, der kan besejre Infantino ved valget.
Det arbejde er i fuld gang på flere planer.
– Der er slet ingen tvivl om, at der foregår et meget intensivt arbejde. Dels i hvert enkelt af de seks regionale forbund med Uefa i spidsen. Og dels i mindre grupperinger, eksempelvis de nordiske lande.
– Her drøftes strategien for, hvordan Infantino kan væltes, og hvem der skal stille op som modkandidat til ham, forklarer Niels Nygaard.
Indtil videre har ingen meldt sit kandidatur. Den tidligere skandaleombruste Fifa-præsident Sepp Blatter meldte sig i august på banen med forslaget om, at norske Lise Klaveness skal gå efter præsidentposten.
Den norske fodboldpræsident har været vedholdende og markant i sin kritik af Infantino, længe før han lancerede planer om at sælge andele af Fifas turneringer.
Nygaard ser det som et spændende, men ikke særligt realistisk bud.
– Det ville være en kæmpe fornyelse i Fifa, men jeg tvivler på, at hun ville kunne samle opbakning. Dels er hun nok for banebrydende med, hvad hun vil med Fifa, og dels sidder der mange gamle mænd på posterne rundt omkring, der ikke vil stemme på en kvinde.
– Set fra et taktisk plan er det nok ikke så godt, hvis Europa stiller med en kandidat, fordi der så er større risiko for, at lande fra eksempelvis Asien eller Sydamerika måske vil sige, at Europa sidder på det hele, forklarer Nygaard.
Han peger på canadieren Victor Montagliani, der er præsident for Concacaf (Fodboldforbundet for Nord- og Mellemamerika samt Caribien) og vicepræsident i Fifa, som det bedste bud på en kandidat, der kan samle stemmer nok til at slå Infantino.
– Det er et godt bud, fordi han er uden for Europa, men deler mange af de samme værdier. Det kan så have den ulempe, at en række asiatiske lande siger, at de ikke ønsker én fra den vestlige verden. Det kan flytte nogle asiatiske stemmer.
Alternativet kunne være præsidenten for Det Asiatiske Fodboldforbund (AFC), Sheikh Salman bin Ibrahim Al Khalifa, der tabte til Infantino ved valget i 2016.
– Det kunne være en mulighed, hvis Europa og Nordamerika ikke kan få flertal for canadieren, lyder Nygaards analyse.
Som det er nu, er Europa som helhed mod Infantino. Det samme er ledelsen i AFC, men flere af de asiatiske medlemslande som eksempelvis den kommende VM-vært for 2034, Saudi-Arabien, og Qatar, støtter ham fortsat.
Concacaf har også taget kraftig afstand fra Infantino, men her stritter Mexico imod og bakker op om den siddende Fifa-præsident.
Store dele af Sydamerika er også for Infantino, og Afrika er med sine 54 medlemslande schweizerens helt store bastion med sin fulde opbakning.
Et flertal kræver 106 stemmer. Niels Nygaard vurderer, at Infantino lige nu er i underskud, men præsidenten er i denne tid i gang med at få flere lande over på sin side.
– Infantino og hans stab forsøger ihærdigt at gå ind i alle sprækker i de regioner, som ellers er imod ham. De bliver lovet store beløb til deres udvikling enten over eller under bordet for at få dem til at skifte side, forventer Nygaard.
Men en ting er tilsagn om stemmer. Noget andet er, hvad der rent faktisk stemmes på selve valgdagen.
Det oplevede Nygaard på egen krop, da han i 2021 stillede op som præsidentkandidat til EOC.
En erfaring, han også fortæller om i sin selvbiografi “Min vej fra piccolo til olympisk præsident”, der udkom i maj.
– 24 lande havde åbent sagt, at jeg kunne være sikker på deres stemme, men jeg fik kun 16, da det kom til stykket. Michelle Obama oplevede det samme, da Chicago bød på OL-værtskabet i 2016. Der er et hav af eksempler.
– Så selv om der er flertal mod Infantino på forhånd, er erfaringen, at der kan være et pænt stort frafald. Som den optimist, jeg er, tror jeg på, at mindst 106 er imod Infantino, men jeg falder ikke ned fra stolen, hvis det lykkes Infantino at skrabe stemmer nok sammen, lyder det fra Nygaard.
Det kommende præsidentvalg i Fifa afvikles i forbindelse med kongressen i Marokko 18. marts næste år.
LIVE
LIVE: Jensen og Tingager med skadesopdateringer
FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’
‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’
Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’
Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
NYHEDER
Osula får comeback i stor Newcastle-skuffelse
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
HELT VILDT
Carlo Holse med historisk præstation
NYHEDER
Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’
NYHEDER
– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?
NYHEDER
– Helt særlig situation med Dolberg
TIPSBLADETS DOM
Et sort hul for FC København – fornærmende ringe
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
INTERVIEW
Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien
INTERVIEW
Ude af FCK-truppen: ‘Han kom for sent til træning’
TOPNYHED
Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen
EKSKLUSIVT
‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’
EKSKLUSIVT
FCK skal i kvartfinalen: Ellers en stor skuffelse
Antyder chok-beslutning
EKSKLUSIVT
‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’
‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!
INTERVIEW
Ramaj efter brøler: Derfor giver jeg interview
NYHEDER
Så mange millioner betalte FCM i lønninger
DAGENS SPILFORSLAG
Sporting tager point i Nordfrankrig
OPTAKT
AGF – Sønderjyske
INTERVIEW
Legende anbefalede Superligaen og Aarhus
AVIS
På rov i FC Nordsjælland?
NYHEDER
Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’
Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’
Haaland: ‘Jeg er så stolt’