Video : Tipsbladet
Generelle

Esbjerg-spiller håber at trække Kolding i pokalturneringen

Jacob "Lungi" Sørensen håber på, at Esbjerg trækker Kolding i næste runde af pokalturneringen.

Esbjerg fB fortsatte onsdag aften den flotte sæson.

Her blev det til en sejr mod SønderjyskE i pokalturneringens 1/8-finale, selvom det videre avancement først blev en realitet efter forlænget spilletid. Her blev Agus Garcia matchvinder med et hovedstød, og spanierens holdkammerat, Jacob ”Lungi” Sørensen” har nu et ønske til modstanderen i kvartfinalen.

- Jeg er rigtig glad for at være videre til kvartfinalen, og Kolding IF kunne selvfølgelig være en ønskemodstander i næste runde, men nu glæder jeg mig i hvert fald til at slappe af i et par dage, siger EfB-midtbanespilleren til Jydske Vestkysten.

Kolding IF kvalificerede sig i sidste uge til kvartfinalen, da det blev til en overraskende sejr mod Vejle Boldklub. Tidligere har 2. divisionsklubben også sendt Randers FC ud i pokalmørket.