Fashanu sprang ud - og faldt dybt

Historien om Justin Fashanu begyndte ellers lovende. Sammen med broderen John, der også blev et kendt angrebsnavn og nåede to landskampe trods et mindre talent, blev han bordadopteret af moderen og fik sin opvækst i en hvid familie 35 km fra Norwich.

"You can swim or sink", som John Fashanu bagefter har sagt om de ellers kærlige og glade år i Norfolk. Til en start havde Justin det som en ål i vandet. Han var drillesyg, frembrusende og egenrådig, men også i kraft af bl.a. sin veludviklede fysik et af de største talenter den lokale træner Ronnie Brooks havde set i Norwich. En måned inden han fyldte 18, i januar 1979, fik han sin debut hos "kanariefuglene", og han var straks en succes. I den efterfølgende sæson scorede han årets mål i engelsk fodbold, og det blev i 1980-81 til hele 19 mål i 40 kampe for Norwich City. Derpå blev han solgt til Nottingham Forest. Det ændrede hans liv fatalt.

Ikke at den rå Brian Clough skal klandres for Justin Fashanus letsindige levned omkring eksempelvis bil-buler og p-bøder, som stigende selvfølelse påbød ham ikke at betale. Clough var ikke manden, der hjalp en angriber i nød. Fashanu følte sig aldrig til rette på Nottingham-mandskabet, scorede den sæson kun tre mål og blev udråbt til syndebuk af manageren efter at have opdaget dennes hyppige besøg på bøssebarer.

"Sammenstøddet med Clough ødelagde ham fuldstændig, og i forvejen havde min bror næsten mistet jordforbindelsen. Så dyre vaner havde han. Og pludselig havde han altså intet at stå imod med. På det tidspunkt tabte jeg kontakten til ham, han havde aldrig givet mig aldrig penge og hjalp mig opad, for jeg skulle selv skabe mig et navn og gøre mig fortjent til det, sagde han. Senere hjalp jeg ham, men da var det for sent. Han var mit store forbillede, men i Nottingham begyndte det at krakelere", sagde den halvandet år yngre bror i en rost BBC-dokumentar om Justin Fashanus liv.

"Han var som et skib i stormvejr. Uden kurs", sagde en bilhandler i Nottingham om Justin Fashanau, som i sommeren 1982 endnu bare er 31 år og som forsøger at finde sig selv ved at opsøge sin biologiske far i Nigeria. Det bliver kun til denne ene visit. Han begynder også at gå til nogle bibelmøder hos de "genfødte kristne". Men Fashanu kan fortsat ikke finde sig selv.

I november 1982 suspenderes han af Brian Clough, der sørger for at to betjente fører spilleren bort fra trænings-centret. Derpå bruger han oceaner af penge til specialister, der skal kurere hans knæskader, og han søger lykken i et hav af klubber, bl.a. Southampton, Notts County og Leyton Orient inden Torquay United bliver sidste station i sæsonen 1991-92. Der er store afbræk indimellem med rejser og ophold i især USA og Canada.

Det var i oktober 1990 han trådte frem frem i The Sun og erklærede sig som "gay". Det tjente han 800.000 pund på, men han havde også brug for pengene. Men også for at få sagt sandheden, for han afslår broderens tilbud om at få udleveret beløbet mod at trække historien tilbage.

Artiklen fører, selv om den ikke nævner navne, et beskidt spor efter sig. De sorte i England fordømmer fodbold-stjernen, som stærkt deprimeret trækker sig tilbage. I februar 1994 er han igen på forsiderne af tabloiden The Sun og fortæller (for 300.000 pund) at han har haft sex med to medlemmer af det engelske underhus. På det tidspunkt er Fashanus krise imidlertid så omfattende, at han ikke kan kende forskel på løgn og sandhed. Den efterfølgende research afslører, at der ikke er kød på sagen.

Justin Fashanu spiller nu for den skotske klub Hearts, der har indrettet en personlig dusche-kabine til den tidligere stjerne-angriber, som snart er væk igen.

I februar 1998 befinder han sig i Ellicot City i Maryland, USA, hvor han har fundet et job som træner for et ungdomsophold. Og det er herfra at voldtægts-anklagen tager sit udgangspunkt i en fest hjemme hos englænderen. Han føler ikke at have misbrugt den 17 år unge mand og flygter til London. Her finder politiet ham 2. maj i en garage. Han havde hængt sig. Manden, der trods alt endte med at blive en slags forbillede. I hvert fald set i bakspejlet.

Senere gjorde John Fashanu boet op:

"Det var mit livs største skuffelse, da min bror bekendte at han var homoseksuel, og i starten tog jeg afstand fra det. Set i bakspejlet var det forkert, for jeg elskede min bror, men det var et chok for mig".