Video : Tipsbladet
Generelle

FC København-stopper indkaldt til det svenske landshold

Sotirios Papagiannopoulos fra FC København erstatter Pontus Jansson i Sveriges landsholdstrup.

Oprindeligt var der ingen Superliga-svenskere i Sveriges landsholdstrup, men på grund af afbud har Superligaen fået en enkelt spiller med.

Pontus Jansson har meldt afbud til Sverige landsholdstrup mod Norge og Rumænien, og med i stedet er forsvarsspiller Sotirios Papagiannoupolos.

Det skriver det svenske fodboldforbund på sin hjemmeside.

FC Københavns stopper har spillet en del i dette forår, hvor Andreas Bjelland har haft problemer med skader, og senest var den 28-årige FCK-forsvarer med fra start, da klubben vandt med 3-1 over Hobro søndag.

Sotirios Papagiannopoulos har spillet fem landskampe for Sverige - den seneste i januar, hvor han spillede mod Island. Selv om det reelt var en ligalandsholdskamp, tæller det i Sverige som egentlige landskampe.