Hvis klubberne ikke kan drive en ordentlig forretning, hvor de kun bruger de penge, der tjenes ind, skal de straffes.
Det var konsekvensen, da Financial Fairplay-reglerne blev indført tilbage i 2011. Men de kan snart blive lempet.
Ifølge The Guardian forventes det, at UEFA i juni offentliggør, at reglerne vil blive lempet for at tillade flere investeringer fra ejerne.
- Der er altid to sider, men vi siger det åbent: Jeg tror, at vi vil lempe tingene, men det er den øverste komité, der kommer til at bestemme, om det bliver lempet eller noget i den stil, og konklusionen kommer i slutningen af juni.
- Jeg synes, at reglerne har været meget gode, og det er klubberne, som har stemt for FFP, har Michel Platini udtalt til den franske radiostation RTL.
De nuværende regler har blandt andet resulteret i store millionbøder til Manchester City og Paris Saint-Germain.
HER REGERER TØFTING
HER REGERER TØFTING
Stig Tøftings er Tipsbladets kommentator. Læs hans klummer her.