Video : Tipsbladet
Generelle

Fire spillere nomineret til årets mandlige talent

Fire spillere er blevet nomineret til årets mandlige talent i Danmark.

Tre Superliga-spillere og en Premier League-spiller har chancen for at vinde prisen som årets mandlige talent i Danmark.

Mikkel Duelund, Robert Skov, Mathias Jensen og Philip Billing er således blevet nomineret til prisen. Det bekræfter DBU på sin hjemmeside.

De fire spillere har hver især gjort opmærksom på sig selv i denne sæson, hvor Philip Billing undervejs har været fast inventar på Huddersfield mandskab i Premier League, men midtbanespilleren løb desværre ind i ankelskade i efteråret, som holdt ham ude i adskillige uger.

Mikkel Duelund har derimod vist sig frem i Superligaen, hvor han har spillet en fremtrædende rolle på FC Midtjyllands hold. Det samme kan siges om Mathias Jensen, som har været en nøglespiller for FC Nordsjælland gennem længere tid.

Til sidst er der Robert Skov, som i januar skiftede Silkeborg ud med de danske mestre fra FC København, og han ligner en spiller, som inden længe er at finde i en udenlandsk klub.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.